Andelstiden - nye fællesskaber og fremskridt på landet
I 1866 blev Danmarks første brugsforening stiftet i Thisted. I 1914 var der mere end 1.500 brugsforeninger over hele landet. Frie bønder gik sammen i andelsselskaber og oprettede f.eks. en brugsforening, et mejeri eller et elværk. Hver især købte en andel, så de var fælles om at eje, og uddannet personale blev ansat til at stå for arbejdet. Også højskoler, forsamlingshuse og afholdsforeninger voksede frem i andelstiden (1880-1950), som blev en gylden tid for landbruget og selve sindbilledet på det moderne og oplyste danske samfund.
Hans Jensen var hurtig til at opføre sin nye gård efter en lynbrand i juli. Den 14. maj 1901 flyttede han med sin hustru og to børn ind i den nyopførte gård, som frem til i dag er bevaret uden store forandringer. Gården er således enestående - både som arketype for andelstidens landbrugsejendomme og som et uændret vidnesbyrd om livet på landet i begyndelsen af 1900-tallet.
Landboreformer og andelsforeninger
De mange omvæltninger i dansk landbrug sidst i 1800-tallet var kulminationen på en udvikling, der var begyndt i 1700-tallet med de store landboreformer. Det tidligere landsbyfællesskab var blevet ophævet og jorden omfordelt, så hver gård nu fik sammenhængende jordarealer, som den enkelte bonde kunne dyrke frit uden indblanding fra landsbystævnet. Godsernes tidligere monopol på mejeriproduktion blev brudt. Bønderne stiftede andelsmejerier, hvor den enkelte landmand kunne aflevere mælken, som blev forarbejdet til smør, der blev eksporteret til England. Sådan fik gårdmændene gennem deres andele i produktions- og salgsapparatet for første gang del i den værdiforøgelse, der lå i forarbejdningen af råvarerne.
Fra bonde til landmand
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skete der en professionalisering af erhvervet gennem uddannelse af landbrugskonsulenter, der tog ud til de enkelte gårde og andelsmejerier som undervisnings- og kontrolinstans. Ny teknologi blev taget i brug, og viden om såvel plante- som dyreproduktion blev udbredt overalt i landet. Kvaliteten steg drastisk – og det samme gjorde indtjeningen. Gårdmanden blev nu velhavende, og de sidste fæstegårde, på dette tidspunkt lejede jordbrug, forsvandt.
Fra fynsk til dansk bondegård
I Danmark var gårdenes arkitektur og byggeskik frem til midten af 1800-tallet i høj grad præget af lokale traditioner og egnsbyggeskik. I Realdania By & Bygs samling af ejendomme finder man blandt andet ”Bent Madsens Gård” fra 1795 på Fyn og ”Nørre Sødam” fra 1700-tallet i Sønderjylland, som begge er eksempler på gårde opført i en særlig egnsbyggeskik.
I slutningen af 1800-tallet vandt stilretningen historicisme frem over hele Danmark – også ude på landet. Fra at være en særlig fynsk, sjællandsk eller vestjysk gård, blev gården nu en dansk gård, der afspejlede velstanden skabt af andelsbevægelsen. Familien Jensens Gård i Korup var et moderne landbrug - opført med inspiration fra tidens nye stil: Historicismen.